Margarine
Margarine og minarine laves af planteolier eller plantefedtstoffer. Margarine kan bruges på brød, til bagning og til stegning. Meget bløde margariner egner sig ikke til mørdej og andre fede deje, der skal rulles ud. Minarine indeholder højst 40% fedt og egner sig kun til at smøre på brød.

Flydende margarine og olie
Flydende margarine indeholder ca. 80% fedt. Spiseolie udvindes af frø og frugter og består af 100 % fedt. Derfor er der mere fedt i 100 g olie end i 100 g smør eller margarine. Flydende margarine og olier har et højt indhold af umættede og et lavt indhold af mættede fedtsyrer. Man sparer ikke på den totale mængde fedt ved at vælge olie frem for andre fedtstoffer.

Smør
Smør fremstilles af fløde. Smør anvendes ligesom margarine på brød, til bagning og stegning. Smør indeholder ca. 82 gram fedt pr. 100 gram smør, resten er mælkebestanddele og salt. Smør består af animalsk fedt, og 2/3 af fedtet er mættet.

Blandingsprodukter
Blandingsprodukter består af en blanding af smør og planteolie. De indeholder typisk to eller tre gange så meget smørfedt som plantefedt. Blandingsprodukter hører til de fedtstoffer, der indeholder mest mættet fedt. Ca. halvdelen af fedtet er mættet.

Spar især på det hårde fedt
Sundhedsmæssigt er det bedst at spise så lidt som muligt af de produkter, der indeholder meget mættet fedt. De kan kendes på, at de bliver hårde i køleskabet: smør, stegemargarine og bagemargarine indeholder meget mættet fedt. Blandingsprodukter hører også til i denne kategori, selvom de ikke bliver hårde i køleskabet. De bløde fedtstoffer, dvs. olie og margarine til bordbrug samt oliemargarine til stegning og bagning, indeholder mindre mættet fedt og er derfor ikke helt så usunde.
Det er dog vigtigt at huske, at det mest afgørende er at spare på smør, margarine og olie i det hele taget. Skrab brødet og smid stegefedt væk. Hvis du kasserer dit stegefedt efter brug, er det ikke så vigtigt, om du bruger meget eller lidt fedtstof. Kødstykker optager kun lidt stegefedt. Paneret kød og fisk optager lidt mere fedt. Derimod suger pomfritter og grøntsager som løg og kartofler meget fedt, når de bliver stegt. I de tilfælde bør du bruge så lidt fedtstof som muligt.

Fedtsyrer
Fedtet i maden består af tre forskellige slags fedtsyrer; mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Betegnelserne er udtryk for fedtsyrenes kemiske opbygning.
Mættede fedtsyrer findes især i smør, blandingsprodukter, hårde margariner, friturefedt og visse plantefedtstoffer, fx kokosfedt og palmefedt (palmin). Mættede fedtsyrer øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning og går under betegnelsen hårdt fedt, da de er faste ved stuetemperatur. Enkeltumættede fedtsyrer findes i ret store mængder i alle fedtstoffer, navnlig i olivenolie og rapsolie. Flerumættede fedtsyrer findes især i flydende margarine, bløde margariner og i olier som solsikkeolie, vindruekerneolie og fiskeolie. Flere af de flerumættede fedtsyrer hører til de såkaldt essentielle fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan danne og derved skal tilføres via kosten. Desuden omfatter de flerumættede fedtsyrer også gruppen af omega-3 og omega-6 fedtsyrer.

Transfedtsyrer
Ved lov er det fastsat, at der højst må være 2 g transfedtsyrer pr. 100 g margarine og andre fedtstoffer. Mælk- og mælkeprodukter er i dag den største kilde til indtag af transfedtsyrer. Transfedtsyrer findes fra naturens side i fedt fra drøvtyggere. Transfedt fra produkter heraf udgør 3-6%. Transfedtsyrer som findes naturligt, er ikke omfattet af lovgivningen, da det lave indhold ikke udgør et sundhedsmæssigt problem.

Margarinelandet Danmark
Danmark er et smørhul for viden om margarine og margarineproduktion. Dansk margarine findes i brød og kager over det meste af Europa og Asien, og Danmark huser nogle af verdens største leverandører af råvarer og maskiner til margarineproduktion.